Tag Archives: Illum

Admiral Hotellet

 

Så er vi startet på 2014.

Der har været lidt stille på bloggen over julen, men du kender det nok, der sker hele tiden et eller andet som gør at man ikke lige når de ting man skal.

Men nu er jeg tilbage. Der kommer lige lidt fra det gamle år, som jeg ikke lige nåede at skrive inden julen tog over.

Vi havde taget en overnatning på Admiral hotellet lige inden jul. Det har vi gjort før, og det er super hyggeligt.

Admiral Hotellet

Admiral Hotellet

Værelse på Admiral Hotellet

Værelse på Admiral Hotellet

Det at tage til København, og nyde julen når alle ens egne gaver er købt, og der ellers er nogenlunde styr på hvad der nu skal være styr på, er bare en dejlig oplevelse.

Vi har været på hotellet flere gange før, og kan varmt anbefale det både sommer og vinter.

Hotellet ligger lige til Københavns Havn, hotellet har en dejlig terrasse lige ud til havnen og ligger lige ved skuespilhuset og Nyhavn.

Denne gang havde vi bestilt et ophold med en 3 retters menu, så vi ikke skulle ud og rende gaderne tynde for at finde en restaurant, det var skønt, og maden var rigtig dejlig.

Opholdet slutter med den skønneste morgen buffet hvor der er alt hvad man kan ønske sig, og i rigelige mængder.

Skøn cocktail på Admiral Hotellet

Skøn cocktail på Admiral Hotellet

Middag på Admiral Hotellet

Middag på Admiral Hotellet

Inden aftensmaden var vi lidt rundt i byen, bla. så vi de fine julevinduer Illum altid laver.

Julevindue Illum

Julevindue Illum

Juleudstilling Illum

Juleudstilling Illum

Vi var også lige et smut på vinbaren Villa Vino, Mikkel Bryggers Gade 11, Kbh. K den ligger lige overfor Grand Teatret. Det er et lille hyggeligt sted der servere diverse vine, gløgg til jul, kaffe, lidt tapas og noget sødt til kaffen. Kan varmt anbefales.

Villa Vino

Villa Vino

 

 

Share on Facebook