Tag Archives: Hvid

Lækre mini cupcakes

 

 Små lækre mini cupcakes

Mini cupcakes

Mini cupcakes

Så skal der bages små skønne cupcakes med lime og nougat.

Du skal bruge følgende:

60 g. smør

50 g. blød nougat

85 g. rørsukker

saft af 1/2 lime

skal af en hel lime

2 æg

100-120 g. hvedemel

1/2 tsk. bagepulver

Fyld og overtræk:

blød nougat i 1 cm. store tern

hvid chokolade

fint revet lime skal

 

Pisk nougat, smør og rørsukker sammen med en håndmixer til det er cremet. Tilsæt lime saft og skal og det ene æg. Pisk igen til det er ensartet. Tilsæt det sidste æg og pisk igen. Bland mel og bagepulver og sigt det i dejen, og pisk igen til en jævn masse.

Put dejen i mini cupcakes papir forme ( jeg bruger 2 til hver for så er de stivere og holder faconen. Jeg putter selv dejen i en sprøjtepose med en stor rund tylle da jeg synes det er nemmere. Fyld formene 2/3 op. Put en terning nougat i hver cupcake og træk dejen hen over med en lille ske så nougaten er dækket.

Bag kagerne v. 200 grader i ca. 10 min. Lad kagerne afkøle på en rist.

Smelt den hvide chokolade og smør det på kagerne, og drys med det samme meget fintrevet lime på inden chokoladen stivner.

Cupcakes med nougat og lime.

Cupcakes med nougat og lime.

Cupcake

Cupcake

Lime til cupcakes

Lime til cupcakes

 

Share on Facebook