Tag Archives: Hasselnødder

Karameller med hasselnødder

Karameller lavet med ristede hasselnødder.

Jeg køber mine hasselnødder ristet og afskallede i en etnisk grønthandler, men du kan sagtens riste dine hasselnødder selv, og nulre hinderne af, det andet er bare meget nemmere.

Karamel-fremstilling vist i step.

Karamel-fremstilling vist i step.

 

Du skal bruge:

1 ds. kondenseret mælk ( min er fra Irma, og vejer 397 g.)

120 g. smør

2 spsk. honning

150 g. alm. sukker eller rørsukker.

75-100 g. afskallede hasselnødder

Karamellerne er skåret i stave.

Karamellerne er skåret i stave.

Kom alle ingredienser i en gryde, gerne lidt bred da massen så hurtigere når temperaturen.

Kog under konstant omrøring til massen når en temperatur på 118-120 grader. Vil tro det tager mellem 25-30 min. alt efter grydens bredde.

Tag gryden af varmen og tilsæt hasselnødderne.

Karamelmassen hældes op i et fad ca. 16×20 cm. beklædt med bagepapir, og breddes ud så det fylder hele formen.

Karameller i glas

Karameller i glas

Lad det afkøle ca. 4 timer ved stuetemperatur, hvorefter du skærer dem i passende stykker.

Jeg har pakket mine i specielt cellofan egnet til fødevarer, men du kan sagtens pakke dem i bagepapir. Se de andre opskrifter på karameller jeg har lavet, så kan du se hvordan.

 

Færdig indpakkede karameller

Færdig indpakkede karameller

Share on Facebook

Lækre Cantucci

 Lækre Cantucci

 

Dejlige Italienske Cantucci. Du kan variere dem ved at vælge chokolade, hasselnødder, pistacienødder eller hvad du nu synes bedst om. Man kan også sagtens kombinere flere af ovenstående ting, det giver også en super skøn smag.

image

Til ca. 40 stk.

 

280-290 g. hvedemel

250 g. sukker

2 store æg

2 store æggeblommer

1 tsk. bagepulver

revet skal af 1-2 appelsiner, efter egen smag

275 g. mandler

 

æggehvide til pensling

 

Tænd ovnen på 200 grader.

Rist mandlerne på en tør pande, og lad dem køle af.

Pisk æg, æggeblommer og sukker meget hvidt og luftigt. Bland alle ingredienserne i æggemassen, også mandlerne. Dejen er meget klistret. Læg dejen op på 2 bageplader, 2 dej stænger på hver, ca. 4 cm. brede. Pensel med æggehvide.

Bag en plade ad gangen i ca. 15-20 min. Tag dem ud og skær dem i stykker på ca. 1-11/2 cm. tykkelse. Skru ovnen ned på 125 grader, og “tør” kagerne i ca. 30 min. 

image

Share on Facebook