Tag Archives: Grøntsagssuppe

Lækker grøntsagssuppe

Lækker grøntsagssuppe med laks

Lækker grøntsagssuppe med laks

Nu siger de at vinteren kommer, så hvorfor ikke lave en dejlig grøntsagssuppe.

Jeg var i Irma forleden dag, og faldt over denne opskrift. Jeg synes lige jeg vil dele den med dig, da den er nem og smager skønt.

Du skal bruge, til 4 pers.:

400 g. broccoli

200 g. rosenkål

1 porre

2 spsk. olivenolie

8 dl. hønsebouillon

200 g. ærter

2 1/2 dl. piskefløde

salt og peber

 

Topping:

1 rød peber

1 bundt dild

300 g. varmrøget laks

(Du kan vælge at bruge sprødstegt bacon i stedet for laks)

Skær broccoli, rosenkål og porre i grove stykker. svits det i olien i gryden, og tilsæt bouillonen. Lad det simre 20 min. under låg. Tilsæt herefter ærterne og lad det koge op. Hæld det i en blender og tilsæt piskefløden samt salt og peber. Hvis du vil have en mere fedtfattig suppe kan du udelade fløden, det smager skønt alligevel. Blend til suppen har en blød konsistens.

Hak en rød peber og bland den med klippet dild. Tag varmrøget laks og del det i små stykker som bruges til drys på suppen sammen med peberfrugt-blandingen.

 

Share on Facebook