Tag Archives: Festival

Lakrids Festival

Lakrids Festival 2014.

Mine piger og jeg var i weekenden til lakrids festival i København. Det var en dejlig dag, med en masse lækre smagsprøver.

Lakrids Festival 2014

Lakrids Festival 2014

Det gode ved denne festival, er at man kun kan være 150 pers. pr. hold. Dvs. man har ikke denne asen og masen som man tit oplever til denne slags arrangementer.

Først kom vi ind til et kort foredrag hvor en kok havde lavet en lille smagsprøve som stod på hver plads. Så viste han nogle hurtige forslag til forskellige ting man kan lave hjemme i sit eget køkken.

Ved indgangen modtog vi nogle kort med forskellige numre. Det viste sig at der var lavet 6 “stationer” hvor der var lavet forskellige ting med lakrids. Her blev vi delt op i hold så vi ca. var 12-13 pers. ved hver “station” hvilket var en god løsning, for igen kunne man se og høre hvad der skete uden at stå på tæerne af hinanden.

Lakrids Festival 2014

Lakrids Festival 2014

 

Vi skulle bla. lave vores egen flødebolle, der var smagsprøve på lakrids is, rugbrød med røget torskerogn med lakrids, svinekød med lakrids, en fortælling om lakridsfremstilling med diverse smagsprøver.

Bagefter kunne man gå rundt til de forskellige udstillere og smage og evt. købe nogle af deres produkter.

Alt i alt vil jeg sige at vi havde en skøn dag, og var rigtig lakrids mætte da vi forlod stedet.

Hvis du vil læse mere om lakrids festival, så kig på www.lakrisdfestival.dk

Share on Facebook