Tag Archives: Champagne

Kransekager til Nytår

Kransekage til nytår med masser af champagne, smager fantastisk.

Kransekager

Kransekager

Hvis du prøver at lave disse kransekager, oplever du en super blød og lækker kransekage, som smager af mere…….

Du skal bruge:

200 g. revet marcipan

70 g. flormelis

1/2 – 3/4 bæger pasteuriseret æggehvide

2 spsk. akacie honning

50 g. nødder, vælg de nødder du bedst kan lide, hasselnødder, mandler, pistacienødder.

50 g. mørk chokolade.

Ælt marcipan, flormelis og honning sammen, og tilsæt æggehviden lidt efter lidt. Dejen skal være lidt blød så den kan trykkes ud gennem en stor takket tylle i en sprøjtepose, men pas på den ikke bliver så tynd at den flyder ud.

Tryk masse ud i toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. Drys hakkede nødder på. Der bliver ca. 12-14 stk.

Bages ved 210 grader i ca. 8-9 min, eller til de er let gyldne.

Lad dem køle af, og spis dem som de er eller smelt mørk chokolade og dyp bunden i chokoladen, og læg dem på “hovedet” til afkøling.

 

Share on Facebook

Hotel D`angleterre

foto Dàngleterre

Vi var for nylig på ophold på Hotel D`angleterre

Man må sige at hotellet er blevet opdateret på bedste vis. Vi havde et værelse, eller rettere en lejlighed. Den var opdelt i opholdsrum, soveværelse samt et skønt badeværelse, med de lækreste produkter til kroppen. Der var dejlig kaffe og chokolade på værelset. Vi spiste frokost i restauranten, hvilket var rigtig skønt.

Om eftermiddagen var vi en tur på deres Champagnebar, Balthazar. Vi fik den skønneste drink, en Downtown Abbey, lige min smag.

Morgenmadsbuffeten indeholdt alt hvad hjertet begærer, samt “bobbelvand”.

Skal du forkæle din kvinde/mand, er dette måske stedet. Det er lidt dyrt, men en fantastisk oplevelse.

 

 

Share on Facebook