Tag Archives: Cacao

Chokolade Is

Jeg blev inspireret af foråret i dag, og lavede endnu en is, denne gang med chokolade.

Jeg har en lille hjemme is-maskine fra Phillips. Den fungere fint til denne portion som giver en lille liter.

Chokolade is

Chokolade is

Ingredienser til Chokolade Is:

4 past. æggeblommer, dvs. 2 bægre

125 g. rørsukker

1/2 l. piskefløde

2 spsk. ren cacao, jeg bruger Valrhona, men du kan bruge den du bedst kan lide.

100 g. god mørk chokolade 70 %, groft hakket.

Start med at piske æggeblommer og rørsukker hvidt og luftigt. Rør herefter cacao’en forsigtigt ud i æggeblandingen. ( billede nederst til venstre)

Pisk fløden til en meget let skum, endelig ikke for meget. ( billede nederst til højre)

Bland æggemassen sammen med den letpiskede piskefløde.

Vent med at komme den hakkede chokolade i massen.

Kom blandingen i en ismaskine, og lad den køre ca. 10 min, nu kommes den hakkede chokolade i, det er mest for at chokoladen ikke skal synke ned på bunden. Lad maskinen køre endnu 20 min. dvs. i alt ca. 30 min. Herefter kommes den i en plastboks og i fryseren til den skal bruges.

Man kan godt lave isen uden ismaskine, jeg har ikke prøvet det, men husk at røre nogle gange i massen under indfrysningen.

Share on Facebook

Trøfler med rom

Skynd dig at lave disse skønne trøfler til juleaften.

De smager pragtfuldt, og laves i løbet af “nul komma fem”.

Trøfler med rom

Trøfler med rom

Du skal bruge:

200 g. Chokolade af god kvalitet, 70 %, jeg bruger Valrhona.

10 spsk. piskefløde

3 spsk. god brun rom, jeg bruger Ron Millonario Solera 15 år.

Cacao pulver, jeg bruger Valrhona.

Hak chokoladen fint og varm den i en skål over vandbad. Når den er smeltet tages gryden af varmen og fløden piskes i. Pisk godt så det blandes helt. Herefter kommer du de 3 spsk. rom i og pisker igen rigtig godt. Nu hældes massen i en plastbeholder med låg og stilles i køleskabet ca. 2 timer.

Hæld noget cacao pulver op i en plast beholder. Tag massen ud ag køleskabet og rul kugler lidt større end en hasselnød. Kom dem efterhånden op i cacaoen og tril dem rundt. Læg dem i en beholder med låg, hvor de kan lægges i èt lag. Herefter sættes de i køleskabet igen til afkøling mindst 2 timer.

 

Share on Facebook