Author Archives: Maj Britt

Restaurant FIAT

Restaurant FIAT på Kongens Nytorv i København, er absolut et besøg værd.

Restaurant FIAT

Restaurant FIAT

Jeg har været der mange gange. Men i dag fik jeg lov at introducere min dejlige veninde, Mei, for stedet. Vi havde en skøn hygge tur til København, og skulle finde et frokoststed.

Valget faldt på Restaurant FIAT, da jeg havde hørt de havde udvidet stedet. Det er blevet endnu bedre end det i forevejen var. Super hyggeligt sted med dejlig atmosfære.

Restaurant FIAT

Restaurant FIAT

I sommer var min kære mand og jeg til vinsmagning på stedet. Det var en skøn oplevelse, med dejlige vine og en god fortælling om vinene. Hertil fik vi et “bræt” med diverse pølser og oste samt skønt brød og en dejlig olivenolie fra Rolf Sørensen`s olivenlund.

I dag stod den på pizza med bresaola, ruccola, bøffelmozzarella og parmesan.

Personalet er gode til at vejlede om portionsstørrelser, så man ikke kommer til at overbestille. Skønt plus.

image

Deres aftensmad er også en dejlig oplevelse. Se deres menukort på siden her: www.f-i-a-t.dk

   
Share on Facebook

Ingolfs Kaffebar

 

Brunch på Ingolfs Kaffebar.

Brunch tallerkner

Brunch tallerkner

 

Vi fik for nylig en af disse “Smartbox” på brunch med bobler.

Det er altid lidt svært at vælge hvor det skal foregå, men vi faldt over denne lidt spøjse anderledes kaffebar på Amager.

Ingolfs Kaffebar set fra vejen

Ingolfs Kaffebar set fra vejen

Vi havde set den på nettet, men kendte ellers ikke noget til stedet. Men hvorfor skal man altid tage de samme steder hen, hvorfor ikke prøve noget man ikke har hørt om før. Det kunne jo gå hen og blive en positiv oplevelse. Og det blev det. Vi kom kl. 12, hvor vi havde bestilt bord, og det vil jeg anbefale at man gør. Der gik vel mellem 15 og 30 min. så var hele cafeen fyldt, og alle havde reserveret bord på forhånd.

Ingolfs Kaffebar

Ingolfs Kaffebar

Ingolfs Kaffebar

Ingolfs Kaffebar

 

 

 

Stedet var møbleret med hvad man nu lige havde ved hånden, hvilket gjorde det meget hyggeligt. I det ene lokale hang en masse billeder af huse med deres beboere udenfor, vi gættede på at det var vejen`s beboere der var på alle billederne. Rigtig god og sjov idè.

Vores brunch bestod af scrambled æg, nogle stærke pølser, bacon, Pommes Anna, små tomater i en dejlig hjemmelavet senneps dressing og brøndkarse, ost, marmelade, spegepølser, yoghurt med sukkerristede nødder, dadler og frisk frugt. Det smagte rigtig skønt.

Brunch tallerken

Brunch tallerken.

Som vi ud fra deres hjemmeside har forstået, er der tit live musik. Stedet er ikke specielt stort, men billederne på hjemmesiden viser, at det sagtens kan lade sig gøre, og det ser rigtig hyggeligt ud. Det må vi prøve på et tidspunkt.

 

Share on Facebook

Brændte mandler

Brændte mandler

 

Morgenen stod på at teste om jeg kan lave brændte mandler.

Brændte mandler

Brændte mandler

 

Det gik ok. men kunne godt tænke mig dem lidt mørkere. Tror det går galt hvis de får for meget varme til sidst, for så smelter sukkeret helt igen, og smagen bliver herefter rigtig brændt da de får for meget.

Første step til brændte mandler

Første step til brændte mandler

2 step til brændte mandler

2 step til brændte mandler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. step brændte mandler

3. step brændte mandler

                                                                        

Jeg brugte:

200 g. mandler

200 g. sukker

1/2 dl. vand                                                                            

                                                                                                                                                                           

Alt blev blandet på en pande og varmet op ved høj varme. Efter omrøring kan man fornemme sukker-siruppen bliver tykkere. Når sukkeret begynder at blive til sukker igen, nærmest lidt sand agtigt i udseendet, skal du skrue ned for varmen. Nu begynder sukkeret igen at smelte i bunden af panden. Det er vigtigt at du her hele tiden løfter de nederste mandler ovenpå på de andre, så det smeltede sukker fordeles. De må ikke få for lang tid for så smelter sukkeret bare helt igen, og så er det sket med de mandler. Hæld mandlerne op på en bageplade beklædt med bagepapir, og hvis de klistre sammen så del dem med 2 gafler (de er meget varme).

Se på billederne, så får du en fornemmelse af hvad der sker undervejs. Prøv evt. med en 1/2 portion så du har mere styr på det, og hvis det går galt, så er det kun 100 g. mandler der går til spilde 🙂

God fornøjelse.

Share on Facebook

Lakrids karameller

 

Så er der lakrids karameller på programmet.

Denne portion giver ca. 60 stk.

Lakrids karameller

Lakrids karameller

 

 

5 dl. piskefløde

250 g. sukker

190 g. glukose sirup ( evt. Heibergs)

50 g. smør

2 1/2 spsk. Raw Liquorice powder  (evt. Bülow)

 

 

 

 

Bland alle ingredienserne med undtagelse af lakrids pulveret i en stor bred gryde. Bredden på gryden forkorter kogetiden.

Kog massen op og lad det koge ved middel varme til det når en temperatur på 120-122 grader. Rør i gryden med jævne mellemrum, mest i slutningen af kogetiden.Karamellen er færdig når den ligesom slipper bunden og graderne er nået.

Tag gryden af varmen og bland lakrids pulveret i.

Beklæd en form ca 18 x 20 cm. med bagepapir så det ligger så glat som muligt.

Hæld massen i formen og lad den køle mindst 3 timer før den skæres i til karameller.

Pak dem enkeltvis i bagepapir eller i cellofan specielt egnet til karameller (kan købes på nettet)

 

Lakrids karameller

Lakrids karameller

Share on Facebook

Skønne Cookies

Skønne Cookies

Så har der været gang i hjemmebageriet igen.

Denne gang blev det til disse dejlige cookies, med marcipan, mørk chokolade og nougat.

Du skal bruge:

Cookies med marcipan, nougat og mørk chokolade

Cookies med marcipan, nougat og mørk chokolade

150 g. smør

150 g. mørk muscovado sukker

175 g. sukker

1 stang vanille

1 æg

200 g. hvede mel

1 tsk. bagepulver

120 g. marcipan

100 g. nougat

100 g. mørk chokolade 70 %

 

Rør smør, mørk muscovado sukker, sukker og vanillekorn blødt, jeg bruger dejkrogene og min elpisker. Pisk herefter ægget i.  Bland mel og bagepulver og ælt det i blandingen.

Hak chokoladen, marcipanen og nougaten i små tern og bland det sammen så nougaten bliver fordelt mellem chokolade og marcipan. Herefter kommes det forsigtigt i dejen så det ikke bliver mast helt ud, men alligevel blandes godt.

Beklæd 3 bageplader med bagepapir, og sæt dejen i “klatter” på størrelse lidt mindre end en golfbold, og tryk dem lidt flade.

Da de flyder en del ud, sættes de med stort mellemrum. Jeg fordeler dejen på 3 plader.

Bages v. 180 grader, varmluft i ca. 14 min.

Share on Facebook

Vinter billeder

imageimageimage

Share on Facebook

Foredrag med Chris Macdonald

Endelig oplevede jeg Chris Macdonald live.

 

FOF havde arrangeret et foredrag med Chris Macdonald tirsdag d.26-11-13 i Køge. Foredraget var lynhurtigt udsolgt, og jeg kom for sent. Men, de fik lavet en aftale med Chris Macdonald om at holde 2 foredrag samme dag, og her nåede jeg heldigvis at få billetter.

Billedet af Chris Macdonald er desværre uklart da det er taget på afstand med mobilen

Billedet af Chris Macdonald er desværre uklart da det er taget på afstand med mobilen

Der var fuldt hus til begge foredrag.

Hvis du ikke har hørt ham live, skal du unde dig selv denne oplevelse, så snart du kan se dit snit til det. Han er super god på tv, men meget bedre når han holder foredrag. Der er rigtig meget humor i foredraget, og man bliver helt grebet. På en rigtig sjov måde, får han formidlet sit budskab, og man får rørt lattermusklen. Det foredrag vi hørte hedder You Turn. Det handlede meget om den fart alle mennesker har på i dag. Vi er online konstant, og vores hjerner kører på højtryk. Der er alt for mange mennesker der er nedtrykte. Det er svært at beskrive hele foredraget, men man går derfra med en rigtig dejlig følelse. Hvis du får muligheden skal du høre et foredrag.

Jeg er ihvertfald sikke på at jeg må høre ham igen.

Share on Facebook

Odd-fellowgaardens Bistro i Køge

Så fik vi endelig besøgt Odd-fellowgaardens Bistro i Køge.

Konceptet går ud på at man laver alle retter i forrets størrelse. Som kunde vælger du det antal du ønsker.

image

Vi fik en Hors dòeuvres som forret, det er småretter ud fra køkkenets inspiration. Meget positiv oplevelse. Herefter fulgte Confiteret andelår med nøddesalat, Svinekæber i rødvin med syltede løg og til slut en ostetallerken med 4 Europæiske oste og Dessert gourmandise, 3 små anretninger.

image

For at smage lidt på det hele tager vi altid lidt forskelligt, og bytter tallerken midtvejs. Det kan godt være nogle synes det er lidt underligt, men det er deres problem :-))

image

Det er et rigtig hyggeligt lille sted, vil tro der er 18-20 pladser, så husk at bestille bord. Der var helt optaget da vi var der, og flere måtte gå forgæves. 

Priserne er helt rimelige, og retterne har en god størrelse, vi var ihvertfald mætte da vi gik derfra. 

Du kan kigge lidt på deres hjemmeside her hvis du får lyst:  www.odd-fellowgaarden.dk

Share on Facebook

Julesalat med mandarin

Julesalat med mandarin

 

Hvis du har lyst til et alternativ til rødkålen juleaften, eller bare ekstra tilbehør til ande- eller flæskestegen, så prøv salaten her.

Du skal bruge til 4 pers:                

image                                       

1/4 fint snittet rødkål

6 dadler, eller tørrede figner

4 mandariner

75 g. valnødder

lidt figen balsamico, jeg bruger den der hedder glace with figs, fra Leonardi Giovanni, da den er tyk og nem at komme på.

Snit rødkålen meget fint, skær dadler eller figner i små firkantet, skræl mandarinerne, del dem i halve og skær dem i skiver. Hak valnødderne groft.

Bland alle ingredienser, og lige inden serveringen kommes figen balsamico over, og der drysses med valnødder.

Share on Facebook

Trappe på Køge havn

image

Share on Facebook